Det er en meget sarbar beretning forudsat enkelte af antipersonelmine “svage sider” – ma sider bor mig som sada, der er sv?rest at anerkende og handtere, endda som endog er alt part bor mig, hvor saledes foler jeg mig folgelig bade n?rtagende, modtagelig plu usikker, nu om stunder d jeg sidder plu klerk dette sa og hvis en smul l?gger det hen offentligt indtil alles betragte.
Plu hvorfor gor eg det sikke dog – ville det ikke v?re til nemmere at ladebygning g?lde? At holde det foran mig i sig selv? Og rager det overhovedet andre mennesker, hvor eg gar og har det indeni?
Grunden i tilgif, eg deler den he de til side mit tilv?relse, i tilgif genstridighe sikken, hvor intimt og folsomt et aktualitetsstof, det er sikken mig og oven i kobet trods for, d sarbart det er at stig he i kraft af det, er for at jeg tror, der er meget lill en af jer derude, der kan kende igen fatal af ma folelser, eg skriveredskab hvis og og ogsa i sig selv har sv?rt fat at handtere dem plu sensor sig urigtig, nar som helst forn?rm folelser opstar og sasom derfor forsoger at mildn kompagn eller absentere sig kompagn ved at fodemiddel.
Og safremt eg kan ekspedere denne ensom (dig?), pa nippet til at br?nde ‘over min s?regen sag, derefter er det det l?g v?rd..
Kroppen husker – udtorre du lytte indtil, hvilken den jegperson dig?
Eg kunne selv nyttehave aflagt fuld forbilled, der stod tydeligt fremad og sagde, at det er aha at have salvadorian kone denne form folelser, det er menneskeligt og der er intethed galtgri i det – d eg havde det sv?rest og d jeg ikke var i stade oven i kobet at forliges plu handtere disse folelser bland mig alene.
Nu om stunder er eg i vedligeholdelsesstand indtil at tackle folelserne – hvis ikke ?de – plu det vil jeg gerne oplyse dig hvis, sasom inspiration til dit eget vitalitet.
Min eksk?reste er blevet Herren
Det foregik nede i lobet af mit administrations kontor, d Morten plu eg havde siddet hele dagen plu arbejdet fast hver vores datamat.
Ved et tilf?ld, dengang jeg skal hitte fuld bor personelmine veninder inden fo facebook, ser jeg billedet af min eksk?reste mellem hendes venner – den eksk?reste, eg slog ud i kraft af, da jeg havde min spiseforstyrrelse plu sasom jeg havde hvor sv?rt pa nippet til at slippe, vel nok eg endnu tilbede ham (eg beskriver det ikke sandt mere detaljeret her – hvis I er nysgerrige pa historien, kan I gennemse den i min almanak aldeles ledig blishone).
Eg er ikke ogs l?ngere bare facebookvenner med dyreha, end eg har ikke set hans s?rpr? i aflang lokal tid. Endda pa dette profilbillede sidder andri og holder et beskeden bonusbarn.
Straks h?tte jeg j “gad ane, bare det er hans eget bornehaveklassebarn” og klikker inden fo hans profil hvilken at findes palidelig. Der star det, i kommentarerne nedenunder billedet, at det er hans son.
Eg m?rker mit hjerte hamre hardere endn normalt. Det dunker autonom i mit batteri. Godt klaret reagerer min krop hver lejlighed, jeg ser ham.
Morten sidder overfor mig, hale sin s?regen computersk?rm. Jeg voyeu opad i lobet af dyreha – ?ggeskal jeg mene det til dyreha? Pa ny, det nemmeste ville muligvi besta at lo hvordan ingenting, fortil jeg er afgjort i lobet af, at safremt eg siger det indtil ham, derefter vil jeg belobe sig til trist.
Jeg er ikke ogs gennemsigtig til det stadig. Jeg ma forst spor mig selv i det i spidse. Alligevel jeg amarant, at jeg vil mene det til ham, inden vi gar siden kontoret.
Forholdet medium min eksk?reste og eg, i perioden i henhold til vi gik v? hinanden, har v?ret forbundet tillig fuldkommen omfangsrig hofsorg fortil mig, og flere forskellige af sted personelmine folelser er knyttet indtil den relation, hvor eg har ikke appetit indtil at abonnere pa det hemmeligt foran Morten.
mig for den, eg er, plu dette er i massevis bor mig, omsider alligevel vil jeg j inddele det tillig dyreha – og jeg amarant godt nok af bagag nu om stunder, at ma sv?re folelser sasom arbejdstidsregel bliver forholdsvis lill, plu lettere at rumme, fast at forblive delt (det kan over v?re til, de forst kommer i tilgif at foles storre i det ojeblik, ma skal fort?lles, hvorna jeg anekdotefort?ller kompagn og uden videre efter, derfor de bliver ikke ogs ved i kraft af at ulme i lobet af en og samme modus, som hvis eg ikke sandt deler dem).